Spring til hoved indhold

Jobstilling - Administrativ akademisk medarbejder

Udgivet d. 8/9/2022

Administrativ akademisk medarbejder

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole søger en initiativrig og selvstændig akademisk medarbejder til tværgående funktion i studieadministrationen.

Brænder du for uddannelse, kommunikation og kvalitet? Kan du samarbejde og skabe resultater på tværs af niveauer og fagligheder? Har du drive, og kan du tage beslutninger selv? Hvis, har du mulighed for at blive en del af et lille team af administrative medarbejdere og indtræder samtidig i den samlede medarbejdergruppe på Bornholms sundheds- og sygeplejeskole, Bhsund, der rummer Sygeplejerskeuddannelse, Social-og Sundhedsuddannelser, Pædagogisk Assistentuddannelse, brobygning samt kursus- og efteruddannelse.

Dine primære arbejdsopgaver vil ligge inden for følgende ansvarsområder:

  • Kommunikation, herunder generel kommunikation - internt og eksternt samt webredaktør for skolens hjemmeside
  • Kvalitetsarbejde, herunder varetagelse af evalueringer og analysearbejde samt andre opgaver forbundet med kvalitetsarbejde
  • Kursus- og efteruddannelse, herunder varetagelse af udvikling, planlægning, koordinering og facilitering af AMU-kurser

Profil og kompetencer

Vi søger en medarbejder, der har:

  • interesse for og gerne kendskab til studieadministration inden for det sundheds- og pædagogfaglige uddannelsesområde
  • erfaring med og lyst til at understøtte og facilitere tværgående udvikling og drift af arbejdet med uddannelseskvalitet og branding af uddannelserne
  • stærke kommunikations-, relations- og samarbejdskompetencer
  • organisatorisk blik
  • mod på en stor variation i opgaver og udvidelse af opgaveportefølje
  • blik for håndtering en kompleks hverdag med mange forskelligartede henvendelser
  • en relevant lang videregående uddannelse eller matchende kompetencer på højt niveau

Erfaring inden for flere af følgende områder:

  • Kommunikation og branding, herunder håndtering af online-medier
  • AMU
  • Kvalitetsarbejde

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er proaktiv, initiativrig, kreativ og nytænkende, både når det gælder problemløsning og nye processer
  • er ansvars- og kvalitetsbevidst i forhold til både konteksten og detaljen – er grundig og systematisk
  • er god til at skabe en professionel relation til interne brugere og eksterne interessenter og samarbejdspartnere
  • kan tilpasse kommunikationen til forskellige målgrupper - fra nye elever til erfarne kursister og eksterne interessenter
  • er empatisk og giver plads til forskellighed har et godt humør og kan mestre en travl hverdag, hvor der skal træffes hurtige og velfunderede beslutninger

Vi tilbyder

  • Varierede opgaver som placerer dig i et spændingsfelt mellem administration, kvalitetsarbejde og kommunikation og med interne og eksterne samarbejdsflader
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En uhøjtidelig omgangsform i en lille studieadministration med i alt 4 dygtige og engagerede kollegaer

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Ansættelse sker i øvrigt i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. november 2022.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 4. september 2022. Du kan ansøge her:

Jobansøgning Campus Bornholm - Administrativ akademisk medarbejderLink til Campus Bornholm hjemmeside på siden 'Job ansøgning'

Vi ønsker ikke at behandle følsomme oplysninger om dig. Derfor beder vi dig om at slette dit CPR-nummer fra alle oplysninger, som du sender til os. Vi har ikke behov for at kende dit CPR-nummer i rekrutteringsprocessen.

Ansættelsessamtaler finder sted på Bhsund, Minervavej 1, 3700 Rønne den 13. og 16. september. Der kan forekomme en 2. samtale.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til rektor Pia Palnæs Hansen tlf. 36982901 eller pia.palnaes.hansen@bhsund.dk

Oplysninger om skolen kan findes på www.bhsund.dk

Bhsund ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen