Spring til hoved indhold

PUP Modul 2 - Plejefamiliens relationer og samarbejde

Udgivet d. 5/16/2022

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole udbyder i samarbejde med UC SYD og VIA UC den toårige uddannelse Professionshøjskolernes Uddannelse for Plejefamilie til plejefamilier på Bornholm. Modul 2 udbydes med start i september 2022.

Som plejefamilie er der store krav til dine samarbejds- og kommunikationskompetencer. Du skal som plejeforælder kommunikere godt og forståeligt med:

- Dit/dine plejebarn/plejebørn og egne børn

- De professionelle i kommunen, dagpleje/børnehave/skoler, behandlingssteder mfl.

- Dit plejebarns biologiske familie/ophav

Derfor sætter Modul 2 fokus på at tilvejebringe eller støtte dine relations- og kommunikative kompetencer med følgende AMU-mål:

Samspil og relationer i pædagogisk arbejde (37 timer over 7 dage)

Deltagerne kan i deres pædagogiske arbejde gennem målrettet og udviklingsorienteret kommunikation skabe udviklende samspil og anerkendende relationer med brugerne og deres pårørende. De kan anvende hensigtsmæssige analyse- og evalueringsmetoder, så de kan vurdere og udvikle egen og arbejdspladsens pædagogiske praksis.

Afholdes d. 6/9, d. 7/9, d. 13/9, d. 14/9, d. 20/9, d. 21/9 og d. 22/9 2022.

Plejebarnets relation til plejefamiliens børn (14,8 timer over 3 dage)

Deltageren kan styrke plejebarnets kompetence til at fungere i en familie og skabe relationer til plejefamiliens egne børn.
Deltageren kan håndtere de interessekonflikter i form af bl.a. jalousi og forfordeling, der kan opstå mellem plejebarnet og egne børn. Deltageren kan medvirke til, at samspillet mellem plejebarnet og egne børn udvikles ud fra deltagerens bevidste pædagogiske handlinger.

Afholdes d. 4/10, d. 5/10 og d. 11/10 2022.

Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk (14,8 timer over 3 dage)

Deltageren kan som del af det daglige arbejde samarbejde med plejebarnets forældre og øvrige netværk.
På baggrund af forståelse for samarbejdets betydning for plejebarnets trivsel og udvikling kan deltageren aktivt støtte samværs- og andre relationer mellem plejebarnet og forældre/netværk, eksempelvis gennem samtale med parterne. Desuden kan deltageren formidle tiltag og iagttagelser om barnet til personer i netværket.
Deltageren kan indgå i samarbejdet med respekt for plejebarnets kultur og baggrund samt for holdninger og roller hos forældre og øvrige betydningsfulde personer i barnets netværk.
I samarbejdet kan deltageren tage udgangspunkt i barnets rettigheder, herunder barnets ret til samvær, barnets synspunkter og barnets bedste.

Afholdes d. 25/10, d. 26/10 og d. 1/11 2022.

Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde (22,2 timer over 4 dage)

Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller social- og sundhedsarbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer.
Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis.
Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder.

Afholdes d. 14/11, d. 15/11, d. 16/11 og d. 17/11 2022.

Prøve
Hvert fag afsluttes med en prøve, som skal bestås, for at du kan få et AMU bevis. Du vil også modtage et bevis for Modul 2, når du har bestået alle fire fag på Modul 2.

Pris
Det er gratis at deltage, hvis du er i AMU-målgruppen. Det er du, hvis du er ufaglært eller har det, der svarer til en erhvervsuddannelse.

Tilmeld dig nedenfor

Tilmeld dig den samlede kursuspakke Modul 2

Hvis du ikke skal deltage i alle fire kurser på Modul 2, bedes du straks efter tilmelding oplyse os om dette. Skriv en mail til Linda.Wridt@bhsund.dk hvori du oplyser dit fulde navn og hvilket kursus, du skal frameldes.

Nysgerrig på hele uddannelsen? Se denne folder om den toårige PUP-uddannelse.

Folder