Spring til hoved indhold

Fleksibel social- og sundhedshjælper

Tag uddannelsen i dit eget tempo og bliv faglært social- og sundhedshjælper. Du kombinerer skole og arbejde og opbygger erfaring undervejs.

Bliv social- og sundhedshjælper – på en fleksibel måde

Med fleksibel social- og sundhedshjælperuddannelse kan du tage vejen til en faglært uddannelse i mindre bidder.

Du deltager i korte skoleforløb, mens du arbejder og opbygger erfaring i praksis. Det giver dig mulighed for at lære i dit eget tempo og samtidig bruge det, du lærer, direkte i dit arbejde.

Uddannelsen er særligt relevant for dig, der er ufaglært og gerne vil være social- og sundhedshjælper, men har brug for en mere fleksibel vej.

Hvad lærer du på uddannelsen?

På uddannelsen får du den samme faglige viden og de samme kompetencer som på den ordinære social- og sundhedshjælperuddannelse.

Du lærer at:

  • yde omsorg og personlig pleje til borgere
  • støtte borgerens hverdag og selvstændighed
  • arbejde med sundhed, trivsel og rehabilitering
  • kommunikere og samarbejde med borgere, pårørende og kolleger
  • anvende din viden i praksis gennem dit arbejde

Om uddannelsen

  • Varighed: Ca. 2 år (kan strækkes op til 4 år)
  • Opbygning: 5 arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) + afsluttende skoleperiode
  • Skoleperiode: I alt ca. 17 uger
  • Erhvervserfaring: Minimum 2 års relevant arbejde ved afslutning af uddannelsen.
  • Afslutning: Prøve og uddannelsesbevis som social- og sundhedshjælper
  • Mulighed for skift: Du kan undervejs skifte til den ordinære uddannelse med merit

Sådan foregår undervisningen

Uddannelsen er fleksibel og tilrettelagt, så du kan arbejde samtidig.

  • Du deltager i korte skoleforløb (AMU)
  • Du arbejder mellem skoleperioderne
  • Du opbygger erfaring, mens du uddanner dig
  • Du kan bruge din viden direkte i dit daglige arbejde

I perioderne med AMU-forløb vil du på en uge veksle mellem 2 dage på skolen og 3 dage på arbejde.

Der er også mulighed for støtte undervejs, fx sprogstøtte eller undervisning tilpasset dine behov.

Generelt om uddannelsen

Hør mere om uddannelsen

Her kan du få et indblik i, hvordan det er at tage uddannelsen som fleksibel social- og sundhedshjælper.

Er du arbejdsgiver?

Fleksibel social- og sundhedshjælper er en mulighed for at uddanne faglærte medarbejdere, mens de er i job.

Hvis en medarbejder er i målgruppen og motiveret for at uddanne sig, kan I tage kontakt til os for at høre mere om mulighederne.

Som arbejdsgiver kan du støtte ved at:

  • vise interesse for medarbejderens uddannelsesforløb
  • tale med medarbejderen om det, de lærer på skoleforløbene
  • give mulighed for at udvikle opgaver i takt med deres kompetencer

Det er en måde at styrke både medarbejderens udvikling og kvaliteten i opgaveløsningen.

Tilmelding

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om fleksibel social- og sundhedshjælper?

Kontakt Tina Duermin Johansen

✆ 36 98 34 25

tina.johansen@bhsund.dk

Træffes fortrinsvis på mail.