Spring til hoved indhold

GDPR for praktikanter

Vi behandler dine personoplysninger, når du er virksomhedspraktikant hos Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

1.1 Dataansvarlig

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger, når du er i virksomhedspraktik.

1.2 Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at rette henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren på dpo@bhsund.dk

2.1 Formålet med behandling af personoplysningerne

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne administrere og tilrettelægge din virksomhedspraktik.

2.2 Retsgrundlag for behandling

Behandlingen af personoplysninger sker som led i etablering, gennemførelse og administration af dit virksomhedspraktikforløb samt de nødvendige foranstaltninger i forbindelse hermed.

3.1 Kategorier af modtagere

Dine personoplysninger videregives til de af vores databehandlere, som understøtter behandlingsaktiviteten samt offentlige myndigheder og samarbejdspartnere i det omfang, det måtte være relevant.

3.2 Kategorier af modtagere i tredjelande

Dine kontaktoplysninger vil ikke blive overført til tredjelande. Et tredjeland er et land uden for EU/EØS.

Oplysningerne overføres ikke til internationale organisationer. En international organisation er for eksempel FN, EU eller NATO.

4. Tidsrum for opbevaring

Personoplysninger, der er relateret til dit virksomhedspraktikforløb hos os, opbevares som udgangspunkt i indeværende år samt fem år efter praktikaftalens ophør.

5. Forpligtelser

Afgivelse af de nødvendige personoplysninger er en forudsætning for, at vi kan etablere og gennemføre dit virksomhedspraktikforløb hos os.

6.1 Rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte databeskyttelsesrådgiveren på dpo@bhsund.dk

6.1.1. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en gengivelse af oplysningerne ovenfor.

6.1.2. Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

6.1.3. Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig selv.

6.1.4. Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

6.1.5. Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.

6.1.6. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

7. Datatilsynet

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk, hvor du også kan klage til Datatilsynet.