God start i oplæring er fem korte digitale læringsforløb, der sætter spot på arbejdsmiljø og oplæring.
Oplæring er ofte elevernes første møde med hverdagen som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent. En god modtagelse, et trygt læringsmiljø og et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at eleverne finder fodfæste i deres nye profession.
De fem læringsforløb giver inspiration til, hvordan elever kan forberede deres kommende oplæring, og hvordan arbejdspladsen kan tilrettelægge oplæring med fokus på opstart, gennemførelse og afrunding. Hvert af forløbene tager ca. 15 minutter at gennemføre, og de tilbyder en række værktøjer, som kan downloades undervejs.
De fem læringsforløb henvender sig til eleven, lederen, kollegerne, ansvarlig for oplæring og arbejdsmiljøgruppen. Forløbene til elev og kollega findes også i en engelsk udgave.
Materialet har fokus på godt arbejdsmiljø. Det er altså ikke en række anbefalinger, der kan stå alene, når et oplæringsforløb sammensættes. Til gengæld er det en håndsrækning til at tilgodese arbejdsmiljø i forbindelse med oplæring.
Find læringsforløbene her:
https://www.godtarbejdsmiljo.dk/godstart
