Spring til hoved indhold

Brobygning for 8., 9. og 10. klasse

Kunne du tænkte dig at hjælpe mennesker, der har behov for hjælp? Det kan være børn, unge eller ældre; både raske og syge mennesker eller mennesker med handicap.

Besøg os på introforløb

  • Kan du lide at være tæt på andre mennesker?
  • Kan du lide at gøre noget for andre mennesker?
  • Kan du lide at gøre noget sammen med andre mennesker?
  • Vil du gerne udfordre dig selv?

Hvis du kan svare ja på nogle af ovenstående spørgsmål, synes vi, at du skal komme ud til os på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskolen.

Her får du mulighed for at snuse til områderne: Sundhed, Omsorg og Pædagogik ved at deltage i aktiviteter, der ligner den daglige undervisning på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.

Vi arbejder f.eks. med kost, motion, rygning og alkohol. Og vi viser nogle af de opgaver, som ansatte i hjemmeplejen og på sygehuset udfører.

Brobygning

Kan du forestille dig at hjælpe mennesker, der har behov for hjælp? Det kunne være børn, unge eller ældre; både raske og syge mennesker eller mennesker med handicap. Hjælpen ydes i folks eget hjem, på forskellige aktivitetscentre eller diverse institutioner såsom børnehaver, rehabiliteringshjem, plejehjem eller hospitaler.

Vi tilbyder brobygningsforløb til elever i 9. og 10. klasse. Brobygning i 9. klasse er for elever, som er uafklaret eller vurderet ikke-parat til EUD.

Du vil på disse forløb få kendskab til uddannelsesmiljøet på skolen og til indholdet i de to indgange til SOSU- og PAU-uddannelserne.

Du kan komme til at tale med elever, der allerede går på uddannelserne.

Du kan møde både teoretisk undervisning og lave praktiske øvelser.

Har du lyst til at prøve et brobygningsforløb hos os, skal du snakke med UU-vejlederen, der er tilknyttet din skole. Så du kan blive tilmeldt her:

Læs og tilmeld dig på ung.unoung.dk

8. Klasse Skills

Skills stafet er en spændende måde at introducere eleverne i 8. klasse for erhvervsuddannelserne.

Grundskolerne, UU Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Campus Bornholm samarbejder om tilrettelægning af forløbet.

I Skills stafetten konkurrer eleverne i hver 8. klasse i hold á 3 personer.
De får otte små forskellige opgaver, som de skal løse på tid. Opgaverne kan f.eks. være at få ting til at balancere på en lille vippe, samle en vandlås, piske æggehvider, stable kopper i forskellige former, slå søm i osv.
Konkurrencerne foregår på grundskolerne, og klassens vinderhold går videre til semifinalen, hvor alle skolernes vinderhold dyster mod hinanden.