Efter- og videreuddannelse
Vi er i dialog med vores samarbejdspartnere for at imødekomme lige netop det kompetencegivende forløb, som der er behov for hos jer. Vi indgår gerne i et samarbejde om oprettelse af sammensatte AMU-forløb, så de passer lige netop til jeres behov og interesseområder.
Se vores aktuelle kurser for efterår 2022 nedenfor (siden opdateres løbende):
PUP Modul 2 - Plejefamiliens relationer og samarbejde (4 AMU-kurser)
AMU-kursus: Praktikvejleder, PAU- og SOSU elever
AMU-kursus: Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
AMU-kursus: Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde
Kontakt
Ida Søborg-Madsen
Akademisk administrativ medarbejder
+45 36 98 34 25
Arbejdsmarkedsuddannelserne – i daglig tale kaldet AMU, er for dig der ønsker at udvide dine kompetencer og øge din faglige viden med henblik på at styrke dit praksisområde.
Der udvikles hvert år nye AMU kurser indenfor social- og sundhedsområdet.
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole har AMU-godkendelser til:
- Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
- Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet
- Individuel kompetencevurdering i AMU
Det er gratis at deltage på langt de fleste af vores AMU-uddannelser.
Du kan få voksen efteruddannelsesgodtgørelse (VEU), hvis du er:
- Højst uddannet til og med erhvervsuddannelsesniveau eller højere uddannet, men ikke haft beskæftigelse inden for dit uddannelsesområde i de sidste 5 år.
- I arbejde eller selvstændig erhvervsdrivende. Der er intet krav til omfanget af arbejdet.
- I ansættelse i fleks- og servicejob. VEU-refusionen svarer til 80% af dagpengesatsen.
Bemærk: Voksen efteruddannelsesgodtgørelse (VEU) kan kun ansøges digitalt
For at kunne bestille kurser og søge VEU-godtgørelse på voksenuddannelse.dk skal du bruge en digital medarbejdersignatur. Den får du hos den person, som administrerer din virksomheds digitale signatur.
Hvis du modtager sædvanlig løn under uddannelsen, udbetales godtgørelsen til arbejdsgiveren. Der kan endvidere ydes tilskud til befordring samt kost og logi.
For virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende er det obligatorisk at tilmelde sig på http://www.voksenuddannelse.dk
Prøve og vilkår
Til de fleste AMU-kurser er der tilknyttet en afsluttende prøve. Prøven kan være mundtlig eller skriftlig. Hvis du har læse-/skrivevanskeligheder, har du ret til særlige prøvevilkår som f.eks. at få læst opgaven op eller forlængelse af prøvetid. Dokumentation for læse-/skrivevanskeligheder er en forudsætning for særlige prøvevilkår. Kontakt derfor skolen ved tilmelding til AMU-kurset, hvis du har læse-/skrivevanskeligheder.
AMU-KURSER
Udeblivelse
For tilmeldte deltagere, som udebliver fra uddannelsen, betaler arbejdsgiver:
- Kr. 2.500, hvis uddannelsen varer til og med en uge (5 dage)
- Kr. 3.500, hvis uddannelsen varer mere end en uge (5 dage)
For sen framelding
Afmelding skal ske skriftligt.
For tilmeldte, der frameldes uddannelsen senere end 1 uge før uddannelsesstart betaler arbejdsgiver:
- Kr. 1.500, hvis uddannelsen varer til og med en uge (5 dage)
- Kr. 2.500, hvis uddannelsen varer mere end en uge (5 dage)
Arbejdsgiveren har mulighed for at erstatte en udebleven eller frameldt deltager med en anden deltager uden betaling. Dokumenterer arbejdsgiveren at der er tale om lovligt forfald, jv. deltagerens overenskomst, bortfalder betalingen.
TEMADAGE, TEMAEFTERMIDDAGE OG KONFERENCER
Afmelding og udeblivelse til temadage, temaeftermiddage og konferencer
Tilmeldingen er bindende.
KURS OG VIDEREUDDANNELSE
Afmelding og udeblivelse
Afmelding skal ske skriftligt
- Meldes der afbud mindre end 1 måned, men mere end 1 uge før uddannelsesstart refunderes 90 %
- Meldes der afbud mindre end 1 uge men mere end 48 timer før uddannelsesstart refunderes 50 %
- Meldes der afbud mindre end 48 timer før uddannelsesstart refunderes 0 %
For temadage, temaeftermiddage, kurser og videreuddannelse gælder at pladsen kan overdrages til en kollega.
Godkendt af bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole den 8. december 2008 med ikrafttræden 1. januar 2009.
Alle, der er berettiget til en uddannelse inden for AMU-systemet, kan få foretaget en individuel kompetence vurdering (IKV) og på den måde, få papir på det du kan. Vil du have papir på alt det, du allerede kan, er der hjælp at hente.
Du kan få vurderet dine realkompetencer. Realkompetencer er din samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan du har fået dem. Inden du beslutter, hvilket kursus eller uddannelse, du skal vælge, kan du få vurderet, hvad du rent faktisk har brug for.
Vurderingen er gratis og kan foretages inden for de fag og fagniveauer, som udbydes af den enkelte uddannelsesinstitution.
Virksomheder har ligeledes mulighed for at få overblik over, hvad de faglærte og ufaglærte medarbejdere kan – og medarbejderne kan få bevis på de kompetencer de har. Der kan også laves en afklaring i forhold til det kompetencebehov virksomheden har!
Alle, der deltager i en Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) bliver bedt om at vurdere deres uddannelse med dette system.
Evalueringerne giver os et grundlag for at fastholde kvaliteten og udvikle uddannelser og efteruddannelser, specielt for kortuddannede. Samtidig gavner en større gennemsigtighed og åbenhed omkring arbejdsmarkedsuddannelserne en konstruktiv dialog og dermed også med til at højne kvaliteten.
Du kan læse mere om evalueringerne på hjemmesiden www.viskvalitet.dk.
Overordnet kursistevaluering af Amu-kurser gennemført af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 | 2013 | 2012
Efter- og videreuddannelsesafdelingen (EVU) ved Bornholms Sundheds og Sygeplejeskole udfører opsøgende markedsføring og uddannelses-planlægning ved at kontakte de enkelte arbejdssteder. Med udgangspunkt i ledelsens og medarbejders behov tilrettelægges og tilbydes Arbejdsmarkeds-uddannelsesforløb.
Derudover tilrettelægges faglige kurser indenfor psykiatri, sundhedsfremme, afklaringsforløb til ledige samt pædagogik og vejledning til kommende praktikvejledere. Kurserne udbydes hvert halve år på hjemmesiden.
EVU er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og samarbejder med VEU-Center Hovedstaden & Bornholm. EVU deltager aktivt i VEU-center Hovedstaden og Bornholm, hvor vi gennem løbende samarbejde er med til at målrette og løse uddannelsesbehov på tværs af hovedstadsområdet.
Se de aktuelle indsatsområder i udviklingskontrakten for VEU-center Hovedstaden og Bornholm på http://www.veu-center.dk
EVU er samarbejdspartnere i projektforløb, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne bliver benyttet. Derudover deltager EVU løbende i udviklingsprojekter såsom nye forløb for ledige og udvikling af nye kurser.
Efter- og videreuddannelsesudvalget ved Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er nedsat af bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole – og skal være rådgivende for institutionens rektor/bestyrelsen.
Medlemmer ved efter- og videreuddannelsesudvalget deltager ved møderne i Strategisk Uddannelsesudvalg.