Spring til hoved indhold

Oplæringsvejleder

Udgivet d. 4.3.2024

Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, der som en del af de daglige arbejde tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer, hos elever, som er i oplæring som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Målgruppe

Uddannelsen er målrettet til pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det anbefales, at deltageren har erfaring inden for jobområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, der uddannes elever til.

Mål

Deltageren kan

  • tilrettelægge vejledning med afsæt i viden om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt medvirke til samspillet mellem skole og oplæring
  • i vejledningen af elever oversætte nationale og lokale politikker, strategier og standarder, til konkrete opgaver i praksis, ud fra et organisations- og sektor-kendskab og forståelse af at bidrage til løsning af en velfærdsopgave -forstå og omsætte oplæringsmålene i forhold til kerneopgaven og borgersamarbejdet, samt formidle det tværsektorielle og tværfaglige samarbejdes betydning
  • ved bevidst brug af kommunikation, understøtte elevens refleksion over egen og andres praksis
  • med afsæt i rollen som oplæringsvejleder, reflektere over, vurdere og formidle eget fagprofessionelt arbejde
  • identificere og udvælge læringsmuligheder, der understøtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence
  • bidrage til udvikling af arbejdspladsens læringsmiljø med afsæt i praksis som læringsrum
  • bidrage til elevens deltagelse i praksisfællesskabet på en sådan måde, at eleven inddrages i tilrettelæggelsen af egen uddannelse
  • identificere elevens læringsforudsætninger til differentiering af vejledningen
  • anvende feedback som metode til facilitering af elevens læring, evne til selvevaluering og udvikling af faglig identitet
  • anvende digitale redskaber til at rammesætte læring og facilitere elevens refleksion
  • planlægge og strukturere et oplæringsforløb og anvende redskaber og metoder i vejledning, samtaler og evaluering

Varighed

Uddannelsens varighed er 11,0 dage Undervisningsdage: 28/10, 29/10, 30/10, 31/10, 1/11, 12/11, 13/11, 26/11, 27/11, 28/11, 29/11

Eksamen

Der er en mundtlig prøve til uddannelsen

Tilmelding

Tilmelding sker via voksenuddannelse.dk

Der er tilmeldingsfrist d. 6/10 2024