Spring til hoved indhold

Demensvejleder

Udgivet d. 7.3.2025

Vi udbyder nu uddannelsesforløb til Demensvejleder i BRK – uddannelsen er et forløb, der består af 3 kurser

Formålet med uddannelsen er, at deltagerne får en udvidet viden om personer med demens. Deltageren kan bidrage og arbejde professionelt i relation til diagnosticering, behandling, palliativ pleje, skabe ligeværdig kommunikation både med borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere. Sikre borgerens retssikkerhed i et tværfagligt samarbejde. Efter uddannelsen kan deltageren desuden anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab.

Man melder sig til hele forløbet.

Men hvis man allerede har kursusbevis på et eller flere af kurserne, giver man skolen besked.
Mail til Linda.Wridt@bhsund.dk

Målgruppe for uddannelsesforløbet

Medarbejdere der er uddannede social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker m.fl. og som har gennemgået arbejdsmarkedsuddannelsen: Fag nr. 22054, Personer med demens, sygdomskendskab; basis først eller tilsvarende kompetencegivende efteruddannelse

Følgende tre kurser indgår i uddannelsesforløbet ”Demensvejleder”

22052 Personer med demens, sygdomskendskab; overbygning

Der arbejdes med følgende AMU-mål:

Med udgangspunkt i borgeren med demens og dennes symptomer på hjerneskade kan deltageren:

  • bidrage til at sikre diagnosticering, behandling og retssikkerhed i et tværfagligt samarbejde.
  • indgå i et tværfagligt samarbejde omkring palliativ pleje af borgere med demens
  • i sit professionelle arbejde, gennem målrettet og anerkendende kommunikation, skabe ligeværdige og udviklende relationer med borgerne, deres pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.

Varighed:

Uddannelsens varighed er 2,0 dage

Undervisningsdage d. 16/9 og 17/9

44327 Omsorg for personer med demens

Der arbejdes med følgende AMU-mål:

  • Deltagerne kan varetage de individuelle behov, som opstår i hverdagen hos personer med demens og disses pårørende.
  • De kan yde en professionel og respektfuld omsorg på et socialpædagogisk og -psykologisk grundlag.
  • Deltagerne kan genkende almindeligt forekommende symptomer på demenssygdom og arbejde ud fra en forståelse af, hvilke belastninger de kan medføre for hverdagslivet
  • Deltagerne kan tilrettelægge et samarbejde med borgeren ud fra en viden om den enkeltes livshistorie og hverdagsliv og på baggrund af kommunale målsætninger.
  • De har viden om gældende lovbestemmelser, herunder reglerne om magtanvendelse, således, at samværet med personer med demens bliver værdigt og respektfuldt.
  • Deltagerne kan gennem dialog afdække demensramte familiers belastninger.
  • De kan yde basal støtte og vejledning til pårørende til personer med demens.
  • De kan etablere samarbejde med de pårørende, således at der bliver draget nytte af deres ressourcer.
  • Deltagerne kan forebygge stress og udbrændthed gennem planlagte samtaler med kolleger.

Varighed:

Uddannelsens varighed er 5,0 dage

Undervisningsdage d. 8/10, 9/10, 21/10, 22/10 og 23/10.

44859 Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde

Der arbejdes med følgende AMU-mål:

  • Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
  • Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.
  • I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne.
  • Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne

Varighed:

Uddannelsens varighed er 3,0 dage

Undervisningsdage d. 4/11, 5/11 og 6/11

Eksamen:

Der er en skriftlig prøve til hver enkelt kursus på uddannelsen.

Klik her for tilmelding

Der er tilmeldingsfrist: 15/8-25