Spring til hoved indhold

Brobygning for 8., 9. og 10. klasse

Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker og gøre en forskel i deres hverdag? Hos os kan du få indblik i Social og Sundhedsuddannelserne (SOSU) og Pædagogisk Assistent-uddannelsen (PAU) og opleve, hvordan det er at arbejde med omsorg, sundhed og pædagogik.

Er du nysgerrig på at hjælpe andre og prøve noget nyt?

Hvis du kan svare ja på nogle af disse spørgsmål, kan brobygning være noget for dig:

  • Kan du lide at være sammen med andre mennesker – børn såvel som voksne?
  • Kan du lide at gøre noget for andre og tage ansvar?
  • Kan du lide at samarbejde og være en del af et fællesskab?
  • Har du lyst til at udfordre dig selv og prøve nye fag og arbejdsområder?

Besøg os på introforløb

På intro- og brobygningsforløb hos Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole får du mulighed for at arbejde med både sundhedsfaglige og pædagogiske emner.

Du deltager i aktiviteter, der minder om undervisningen på SOSU- og PAU-uddannelserne, og får et indblik i, hvad det vil sige at arbejde professionelt med mennesker i forskellige livssituationer.

Eksempler på, hvad du kan komme til at arbejde med:

  • Sundhed, kost og bevægelse
  • Trivsel, relationer og fællesskab
  • Omsorg og støtte i hverdagen
  • Opgaver fra både sundheds- og pædagogiske arbejdspladser, fx hjemmepleje, sygehus, daginstitution, skole eller botilbud

Brobygning

Vi tilbyder brobygningsforløb for elever i 9. og 10. klasse, som er nysgerrige på SOSU- eller PAU-uddannelsen.

På brobygning får du mulighed for at:

  • Møde elever og undervisere fra både SOSU- og PAU-uddannelserne
  • Prøve både praktiske og teoretiske opgaver
  • Få indsigt i skolens undervisning, studiemiljø og uddannelsesretninger
  • Blive klogere på, om du trives bedst i et sundhedsfagligt eller pædagogisk arbejde – eller begge dele

Vil du deltage?
Tal med din UU-vejleder, som kan hjælpe dig med tilmelding via ung.unoung.dk

8. Klasse Skills

Skills-stafetten er en aktiv og sjov introduktion til erhvervsuddannelserne for elever i 8. klasse – herunder både SOSU- og PAU-området.

I samarbejde med grundskolerne, UU Bornholm, Campus Bornholm og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole deltager eleverne i små hold og løser praktiske opgaver, som kræver samarbejde, kreativitet og handlekraft.

Opgaverne kan fx være:

  • Balance- og samarbejdsopgaver
  • Praktiske hverdagsopgaver
  • Enkle sundheds- og pædagogiske udfordringer
  • Tidsopgaver, hvor fællesskab og overblik er vigtigt

Skills-forløbet giver eleverne en kort og konkret indblik af, hvad det vil sige at arbejde praktisk med mennesker – både inden for sundhed og pædagogik.