Uddannelsesoversigt
Hvilken uddannelse er du interesseret i?

Sygeplejerske
Dig, der vil gøre en forskel for mennesker og samarbejde i et stærkt fællesskab

Pædagogisk assistent
Dig, der vil arbejde pædegaogisk med fysiske og kreative aktiviteter

Social- og sundhedsassistent
Dig, der tør tage ansvar, har overblik og er god til at kommunikere

Social- og sundhedshjælper
Dig, der vil hjælpe borgeren med omsorg, pleje og praktisk hjælp

Brobygning for 8., 9. og 10. klasse
Kunne du tænkte dig at hjælpe mennesker, der har behov for hjælp?

Efter- og videreuddannelse
Dig, der ønsker erhvervsrettede kompetencer og kvalifikationer

Faglighed gør en forskel
Professionel omsorg, psykologi, sundhed, etik og livskvalitet er nøgleord, uanset om du er sygeplejerske, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.
Det er vigtigt at have mod på mennesker, når du tager en af vores uddannelser, der klæder dig professionelt på til opgaverne og de mennesker, der venter på dig.
Du udvikler dig fagligt og personligt i løbet af uddannelsen, der veksler mellem skole og oplæring i praksis. Du bliver klar til en arbejdsdag, hvor du har stor betydning for andre menneskers liv.
Hvad er en erhvervsuddannelse?
På en erhvervsuddannelse skifter du mellem at være i skole og i oplæring. På skolen og i oplæringen lærer du teori og metoder, som kvalificerer dig til det arbejdsmarked, du uddanner dig til. Den største del af tiden på en erhvervsuddannelse forgår på lærepladsen.
En erhvervsuddannelse på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole til fx pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent giver dig mulighed for at læse videre til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, journalist og andre professionsbacheloruddannelser.
Du vil få et arbejde med indhold og mening, når du kan være noget for andre mennesker, der værdsætter arbejdet med pleje og omsorg. Du lærer at indgå professionelt i mellemmenneskelige relationer, og du opnår faglighed til et konkret jobområde.
En erhvervsuddannelse inden for social- og sundhedsområdet vil give dig høj jobsikkerhed, og du vil kunne finde job i alle danske kommuner og regioner.

Uddannelsesvejlederne er klar til at hjælpe dig videre.
Hvis du har spørgsmål om uddannelser, adgangskrav, karrieremuligheder og andet, så kontakt os.